IKEA ÅBNER EGEN SECOND-HAND SHOP

Ikea åbner sin egen second-hand shop, hvor egne brugte og renoverede møbler fra kæden varehuse vil blive solgt. Den nye konceptbutik skal hjælpe Ikea i mål med deres bæredygtige ambitioner, om nedbringelse af påvirkningen af klimaet med 70% inden 2030.

Verdens første Ikea second-hand shop vil åbne op i Sverige inden udgangen af dette år, som pilotprojekt for løbende at vurdere og tilpasse konceptet. Ideen er som opstart at samle alle skadede møbler fx ved transport eller udpakning fra afdelinger i nærheden.

Den nye butik skal give Ikea viden og erfaring inden for reparation og genanvendelse brugte møbler. Det er på trods af at Ikea allerede i dag tilbyder varer der har små defekter eller transportskader til en mere favorabel pris ude i varehusene.

Ikea startede allerede i 2019 et tilsvarende pilotprojekt med leje af deres møbler på en del af deres markeder. Her kan kunderne leje møblerne og tilbageleverer dem senere eller skifte ud med nye.

Second-hand shoppen vil åbne i den unikke ’ReTuna’ shopping center, der er det første i verden, der udelukkende tilbyder genbrugs-, returnerede- og second-hand varer. Også fra hotel og cateringindustrien.

Det bliver spændende at se hvornår vi i Danmark ser tilsvarende nye forretningsmodeller for second-hand, genbrug og cirkulærøkonomi.

Hvis i kender nogen hører jeg gerne herom i kommentarfeltet, så jeg kan skrive om dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.